Svensk klimadeklaration modul A4: sådan beregner og reducerer du transporternes klimapåvirkning
Kort svar: Modul A4 i den svenske klimadeklaration (klimatdeklaration), som gælder for nye bygninger i Sverige, er klimapåvirkningen fra transporten af byggevarer fra fabrik til byggepladsen. Den skal beregnes med klimadata fra Boverkets klimadatabase (Boverkets klimatdatabas), enten direkte med databasens generiske A4-værdier eller med projektets egne oplysninger om afstand, transportform eller faktisk brændstofforbrug. Bygherren har ansvaret for deklarationen, som skal være registreret hos Boverket, før kommunen kan give den endelige godkendelse (slutbesked).
Hvad er den svenske klimadeklaration?
Siden 1. januar 2022 skal der udarbejdes en klimadeklaration, når der opføres en ny bygning i Sverige. Kravet gælder bygninger, hvor ansøgningen om byggetilladelse (bygglov) er kommet ind til kommunens byggenævn (byggnadsnämnden) 1. januar 2022 eller senere, jf. den svenske lov (2021:787) om klimadeklaration for bygninger. Deklarationen registreres hos Boverket, den svenske myndighed for byggeri, boliger og planlægning. Bygger du i Danmark, så tjek de lokale krav.
Deklarationen omfatter byggefasen, dvs. modulerne A1–A5 i den europæiske standard EN 15978:
- A1–A3 produktfasen: råmaterialer, transport til fabrik og fremstilling
- A4 transport til byggepladsen
- A5 bygge- og installationsprocessen, som Boverket opdeler i A5 byggeaffald og A5 energi
Flere bygninger er undtaget, bl.a. bygninger på højst 100,0 m² bruttoareal, bygninger til industri- eller værkstedsformål, driftsbygninger til land- og skovbrug, bygninger med tidsbegrænset byggetilladelse på højst to år og bygninger, som en privatperson opfører uden for erhvervsvirksomhed. Kravet gælder kun, når der opføres nye bygninger (lovens § 2).
Hvad indgår i modul A4?
A4 omfatter transporten af de indbyggede byggevarer i tre bygningsdele: bærende konstruktionsdele, klimaskærm og indervægge, fra producenten til byggepladsen. Det er de samme bygningsdele, som indgår i A1–A3.
| Indgår i A4 | Indgår ikke i A4 |
|---|---|
| Transport af byggevarer i bærende konstruktion, fundament, klimaskærm og indervægge | Transport af øvrige byggevarer, fx tekniske installationer og inventar |
| Alle delstrækninger fra fabrik til byggeplads, fx via byggemarked eller terminal | Transport af skurvogne og entreprenørmaskiner til og fra byggepladsen |
| Tomme returkørsler, da de indgår både i databasens værdier og i det faktiske brændstofforbrug | Transport af forbrugsmaterialer |
| Transport af byggeaffald, som opgøres under A5 byggeaffald |
For byggelogistikken betyder det, at langtfra alle leveringer i leveringskalenderen hører til A4. En levering af betonelementer eller facadeplader gør, men en levering af skurvogne, stilladser, værktøj eller forbrugsmaterialer gør ikke.
Hvordan beregnes A4?
Boverkets forskrifter (BFS 2021:7) fastslår i § 5, at der skal bruges generiske klimadata fra Boverkets klimadatabase for transporten til byggepladsen. Specifikke A4-værdier fra en leverandørs miljøvaredeklaration (EPD) må ikke bruges. Det, projektet i stedet kan udskifte, er selve transportoplysningerne. Boverket beskriver tre muligheder:
| Mulighed | Projektets egne oplysninger | Data fra Boverkets klimadatabase |
|---|---|---|
| 1. Faktisk brændstofforbrug | Drivmiddel og forbrugt mængde (liter eller MJ), inklusive tom retur | Omregningsfaktor og klimadata for drivmidlet |
| 2. Afstand og transportform | Afstand pr. delstrækning (km) og transportform (fx lastbil, tog eller skib) | Energiforbrug pr. tonkilometer og klimadata for drivmidlet |
| 3. Generisk A4-værdi | Kun mængden af indbygget produkt (kg) | Produktets A4-værdi (kg CO2e pr. kg produkt) |
Mulighed 1 og 2 kaldes projektspecifikke transportoplysninger. Klimadata for brændstof og energi skal altid hentes fra Boverkets klimadatabase. Databasens energiværdier pr. tonkilometer er oftest beregnet for lastbil og inkluderer tomme returkørsler.
Boverket påpeger, at det er svært at verificere en transportkæde med mange delstrækninger, men betydeligt lettere at udskifte de generiske A4-værdier, når leveringen går direkte fra fabrik til byggeplads. For sammensatte produkter som plade- og volumenelementer er det ofte enklest at regne med projektspecifikke oplysninger.
I modsætning til byggevarernes A1–A3-værdier er klimadata for transport og brændstof i databasen ikke sat konservativt. Databasen opdateres årligt eller efter behov. Den seneste version, 02.07.000, blev offentliggjort 21. januar 2026. Hent altid aktuelle værdier fra databasen i stedet for at genbruge gamle.
Trin for trin
- Lav ressourceopgørelsen: hvilke byggevarer og hvor mange ton der bygges ind i bærende konstruktion, fundament, klimaskærm og indervægge.
- Vælg mulighed pr. produkt eller produktgruppe. Brug projektspecifikke oplysninger, hvor du har dem, og generiske A4-værdier for resten.
- Indsaml transportoplysninger: leverandørens adresse, eventuel terminal eller mellemlager, afstand, køretøjstype og drivmiddel eller det faktiske brændstofforbrug fra vognmanden.
- Beregn pr. delstrækning: ton × km × MJ pr. tonkilometer × kg CO2e pr. MJ, og læg delstrækningerne sammen.
- Indsæt resultatet i klimaberegningen sammen med A1–A3 og A5.
- Gem dokumentationen i fem år.
EKSEMPEL: tre måder at beregne den samme levering på
EKSEMPEL – opdigtede mængder og afstande. Faktorerne (1 og 1,5 MJ pr. tonkilometer, 0,0757 og 0,0204 kg CO2e pr. MJ og 0,0232 kg CO2e pr. kg gips) er hentet fra Boverkets egne regneeksempler på siden "Indata för transport". Brug altid de værdier, der gælder i den aktuelle version af Boverkets klimadatabase.
Et projekt bygger 50 ton gipsplader ind. De køres 200 km med lastbil til fjerntransport til en byggelogistikterminal og derefter 15 km med distributionslastbil til byggepladsen.
| Beregning | Udregning | Resultat (EKSEMPEL) |
|---|---|---|
| Mulighed 3, generisk A4-værdi | 50.000 kg × 0,0232 | 1.160 kg CO2e |
| Mulighed 2, diesel hele vejen | (50 × 200 × 1 × 0,0757) + (50 × 15 × 1,5 × 0,0757) | 757 + 85 = 842 kg CO2e |
| Mulighed 2, HVO100 på den lange strækning | (50 × 200 × 1 × 0,0204) + (50 × 15 × 1,5 × 0,0757) | 204 + 85 = 289 kg CO2e |
Eksemplet viser to ting. Projektspecifikke oplysninger kan give et lavere tal end den generiske værdi, men kun hvis afstanden faktisk er kortere end databasens antagelse. Og valget af drivmiddel og transportform påvirker resultatet meget.
Hvem har ansvaret, og hvornår?
- Bygherren har ansvaret for, at klimadeklarationen udarbejdes og registreres hos Boverket, også selvom en rådgiver eller entreprenør laver beregningen.
- Endelig godkendelse (slutbesked): byggenævnet kan først give slutbesked, når bygherren har vist, at deklarationen er indsendt, eller har sandsynliggjort, at den ikke kræves (kap. 10, § 34 i den svenske plan- og byggelov, plan- och bygglagen).
- Tidspunkt: Boverket anbefaler en tidlig klimakalkule, men at den endelige beregning laves sent, så den afspejler den bygning, der faktisk er opført.
- Pr. bygning: hver bygning deklareres for sig. Transporter til et projekt med flere bygninger skal derfor fordeles pr. bygning.
- Gem dokumentationen: beregningsgrundlag og bilag (verifikat) skal gemmes i fem år fra indsendelsen.
- Tilsyn: Boverket kan genberegne en værdi, der afviger væsentligt, og kan opkræve en sanktionsafgift (sanktionsavgift) for ukorrekte oplysninger. I 2022–2025 blev 12,4 procent af de registrerede deklarationer udtaget til tilsyn.
I praksis kommer transportoplysningerne fra entreprenører og leverandører. Boverket nævner som eksempel, at bygherren allerede i udbudsmaterialet stiller krav om, at entreprenøren skal levere grundlag og bilag.
Hvad sker der i 2028 og 2030?
I maj 2026 sendte Boverket et forslag til den svenske regering om at erstatte den nuværende klimadeklaration med nye krav i den svenske plan- og byggelov for at gennemføre EU's bygningsdirektiv (EPBD):
- Klimapåvirkningen i hele livscyklussen skal opgøres fra 1. januar 2028 for nye bygninger over 1.000 m² og fra 1. januar 2030 for alle nye bygninger, der er omfattet.
- Grænseværdier for byggefasen (A1–A5) foreslås at gælde fra 1. januar 2030, med 150–250 kg CO2e/m² bruttoareal (BTA) for bygningstyper med referenceværdier og 295 kg CO2e/m² BTA for øvrige bygninger.
Det er forslag, ikke gældende regler. Høringsfristen udløb 23. oktober 2026, og sagen behandles nu i det svenske regeringskontor (Regeringskansliet). Niveauer og datoer kan ændres.
Typiske fejl
- At medtage de forkerte transporter. Skurvogne, maskiner, stilladser og forbrugsmaterialer skal ikke indgå i A4.
- At bruge leverandørens A4-værdi fra en EPD. Det er ikke tilladt for A4.
- At glemme tom retur, når man regner med faktisk brændstofforbrug.
- At bruge klimadata fra andre databaser for drivmidler. Kun Boverkets klimadatabase gælder.
- At medregne transport af affald i A4. Den hører til A5 byggeaffald.
- Ikke at fordele pr. bygning i projekter med flere bygninger.
- At indsamle transportoplysninger bagefter. Afstand og køretøjstype er svære at rekonstruere måneder senere.
- Ikke at gemme dokumentationen i fem år.
Sådan reducerer byggelogistikken udledningerne i A4
Hvor meget et tiltag kan ses i deklarationen, afhænger af beregningsmetoden. Med generiske A4-værdier (mulighed 3) ses kun mængden af materiale. Med afstand og transportform (mulighed 2) ses valget af leverandør, rute, transportform og drivmiddel. Med faktisk brændstofforbrug (mulighed 1) ses også fyldningsgrad og tomkørsel.
- Samlæsning. Færre og fyldtere lastbiler reducerer det faktiske brændstofforbrug pr. ton.
- Byggelogistikterminaler. Lange transporter med fulde lastbiler til en terminal og en kort, koordineret slutlevering. Med en terminal bliver delstrækningerne også tydeligt dokumenteret.
- Mindre tomkørsel. Planlæg returlæs, og undgå lastbiler, der kører tilbage, fordi aflæsningspladsen var optaget.
- Leveringsbooking. Bookede tider, aflæsningszoner og porte mindsker køer, tomgang og ekstra kørsler omkring byggepladsen.
- Nærmere leverandører og andre drivmidler. Boverket nævner selv muligheden for at vælge en leverandør, der ligger tættere på, eller at stille krav om et andet brændstof eller en anden transportform.
- Direkte leveringer fra fabrik. De er nemmest at verificere med projektspecifikke data.
Sådan hjælper LogiPlan
LogiPlan er et system til byggelogistik. I LogiPlan Site booker entreprenører og leverandører deres leveringer i en fælles leveringskalender med aflæsningszoner, porte og ressourcer. LogiPlan Terminal håndterer terminal og lager. Til klimadeklarationen indsamler LogiPlan transportdata fra leveringsbookingerne og beregner klimapåvirkningen efter klimadeklarationens del A4 med søgbare leverandøradresser og automatisk afstandsberegning. Statistikken viser CO2- og CO2e-udledninger for projekter, der har aktiveret registrering af udledninger ved leveringsbookingen.
Det giver et løbende grundlag i byggeperioden i stedet for en indsamling bagefter. Bygherren har stadig ansvaret for deklarationen og for, at de rigtige leveringer (byggevarer i bærende konstruktion, fundament, klimaskærm og indervægge) medregnes.
Vil du se, hvordan det fungerer i dit projekt? Book en demo eller skriv til info@logiplan.se.
Ofte stillede spørgsmål om klimadeklaration A4
Hvad er modul A4 i klimadeklarationen?
A4 er klimapåvirkningen fra transporten af byggevarer fra fabrik til byggepladsen. I den svenske klimadeklaration gælder det de indbyggede produkter i bærende konstruktionsdele, klimaskærm og indervægge.
Må man bruge leverandørens EPD til A4?
Nej. Specifikke klimadata fra en EPD må ikke bruges til A4. Til gengæld må projektets egne transportoplysninger, som afstand, transportform eller faktisk brændstofforbrug, kombineres med klimadata for brændstof fra Boverkets klimadatabase.
Indgår transport af skurvogne og maskiner i A4?
Nej. Transport af skurvogne, entreprenørmaskiner og forbrugsmaterialer indgår ikke i klimadeklarationens A4.
Hvem har ansvaret for klimadeklarationen?
Bygherren har ansvaret for, at den udarbejdes og registreres hos Boverket, også selvom en anden laver beregningen.
Hvornår skal klimadeklarationen indsendes?
Den skal være registreret hos Boverket, før byggenævnet kan give slutbesked (den endelige godkendelse). Boverket anbefaler, at den endelige beregning laves sent, så den afspejler den færdige bygning.
Hvilke bygninger skal klimadeklareres?
Nye bygninger i Sverige, hvor der er søgt byggetilladelse fra og med 1. januar 2022. Der gælder bl.a. undtagelser for bygninger på højst 100,0 m² bruttoareal (BTA), industri- og værkstedsbygninger, driftsbygninger til land- og skovbrug, bygninger med tidsbegrænset byggetilladelse på højst to år og privatpersoners byggerier uden for erhvervsvirksomhed.
Er der grænseværdier for klimadeklarationen?
Ikke i dag. Boverket har foreslået grænseværdier for byggefasen A1–A5 fra 1. januar 2030. Forslaget var i høring til 23. oktober 2026 og er ikke vedtaget.
Hvor længe skal dokumentationen gemmes?
I fem år fra indsendelsen af klimadeklarationen.
Tjekliste for A4
- Beslut tidligt, hvem der indsamler transportoplysningerne, og skriv det ind i udbudsmateriale og kontrakter.
- List byggevarerne i bærende konstruktion, fundament, klimaskærm og indervægge og deres vægt.
- Markér, hvilke leveringer der hører til A4, og hvilke der ikke gør.
- Registrér leverandørens adresse, eventuel terminal, køretøjstype og drivmiddel ved hver booking.
- Bed vognmanden om det faktiske brændstofforbrug, inklusive tom retur, hvor det er muligt.
- Hent energi- og brændstofværdier fra den aktuelle version af Boverkets klimadatabase.
- Fordel transporterne pr. bygning.
- Gem beregningsgrundlag og bilag i fem år.
- Følg den svenske regerings beslutning om de foreslåede krav for 2028 og 2030.
Kilder
Alle kilder er på svensk.
- Lag (2021:787) om klimatdeklaration för byggnader, riksdagen.se: https://www.riksdagen.se/sv/dokument-och-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/lag-2021787-om-klimatdeklaration-for-byggnader_sfs-2021-787/
- Boverkets föreskrifter (BFS 2021:7) om klimatdeklaration för byggnader: https://rinfo.boverket.se/BFS2021-7/pdf/BFS2021-7.pdf
- Boverket, Indata för transport: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/underlag/indata-transport/
- Boverket, Klimatdeklarationens omfattning: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/omfattning/
- Boverket, Dessa byggnader ska klimatdeklareras: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/vilka-byggnader/ska-deklareras/
- Boverket, Dessa byggnader behöver inte klimatdeklareras: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/vilka-byggnader/inte-deklareras/
- Boverket, När ska en klimatdeklaration lämnas in?: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/faststall-tidpunkt/
- Boverket, Spara underlag: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/spara-underlag/
- Boverket, Klimatdata till beräkningen: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/underlag/klimatdata-till-berakningen/
- Boverket, Om Boverkets klimatdatabas: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/klimatdatabas/om-klimatdatabas/
- Boverket, Ny version av Boverkets klimatdatabas publicerad (21 januari 2026): https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/om-klimatdeklaration/nyheter/ny-version-klimatdatabas/
- Boverket, Uppföljning och statistik om klimatdeklarationer: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/om-klimatdeklaration/nyheter/uppfoljning-klimatdeklarationer/
- Boverket, Regler om livscykel-GWP och gränsvärden för byggnaders klimatpåverkan (20 maj 2026): https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/om-klimatdeklaration/nyheter/regler-om-livscykel-gwp-och-gransvarden-for-byggnaders--klimatpaverkan/
- Boverket, Uppdrag om livscykel-GWP och gränsvärden i EPBD: https://www.boverket.se/sv/om-boverket/boverkets-uppdrag-och-styrning/aktuella-uppdrag/avslutade-uppdrag/direktiv-for-byggnaders-energiprestanda/gwp-och-gransvarden/
- Regeringen, Remiss av Regler om livscykel-GWP och gränsvärden för byggnaders klimatpåverkan (LI2026/01167): https://www.regeringen.se/remisser/2026/06/remiss-av-regler-om-livscykel-gwp-och-gransvarden-for-byggnaders-klimatpaverkan/
Senest gennemgået 24. oktober 2026.