CO2-data på byggepladsen: sådan indsamler du data om transport og byggelogistik
Kort svar: Til den svenske klimadeklaration (klimatdeklaration), som gælder for nye bygninger i Sverige, skal du bruge data om transporten af byggevarer til byggepladsen (A4), al el, varme og alle brændsler på byggepladsen (A5 energi) og indkøbte mængder til at beregne byggespild (A5 byggespild). Klimafaktorerne skal komme fra Boverkets klimadatabase (Boverkets klimatdatabas), men mængder, afstande og brændstofforbrug kan være projektets egne. De bedste kilder er følgesedler, leveringsbookinger, fakturaer og oplysninger fra vognmænd og underentreprenører. Indsaml løbende i byggeperioden, kobl alt til det rigtige projekt og den rigtige bygning, og gem dokumentationen i fem år. Bygger du i Danmark, så tjek de lokale krav.
Hvilke data skal bruges?
Klimadeklarationen omfatter byggefasen, modulerne A1–A5 efter EN 15978. Byggelogistikken påvirker primært A4 og A5.
| Modul | Hvad indgår i klimadeklarationen | Data, du skal bruge |
|---|---|---|
| A4 transport | Transport af byggevarer i bærende konstruktionsdele, klimaskærm og indervægge fra fabrik til byggeplads | Produkt og vægt, leverandørens adresse, eventuel terminal, afstand, transportform og drivmiddel eller faktisk brændstofforbrug |
| A5 energi | Al el, varme og alle brændsler på byggepladsen: køretøjer, entreprenørmaskiner, værktøj, skurvogne, udtørring, F-gas, købt el og fjernvarme | Målte mængder (liter, kWh) og energiform |
| A5 byggespild | Produktion og transport af de byggevarer, der bliver til spild | Indkøbt mængde pr. produkt og spildfaktor |
Nogle vigtige afgrænsninger ifølge Boverket (den svenske myndighed for byggeri, boliger og planlægning):
- A5 energi omfatter ikke energi og brændstof til jordarbejde eller nedrigning. For at forenkle må al el og fjernvarme dog regnes fra byggepladsens etablering.
- A5 byggespild omfatter ikke bortskaffelse og håndtering af spild, emballage eller andet affald.
- A4 omfatter ikke transport af skurvogne, entreprenørmaskiner eller forbrugsmaterialer.
Affaldstransporter, maskintransporter og leveringer af skurvogne hører altså ikke til klimadeklarationen. De kan alligevel være nødvendige til virksomhedens egen klimarapportering eller for at opfylde en bygherres krav, fx Trafikverkets (den svenske vej- og banemyndighed).
Generiske eller specifikke data?
Generiske data er standardværdier, fx fra Boverkets klimadatabase. Specifikke data gælder et bestemt produkt eller et bestemt projekt, fx en EPD eller målt brændstofforbrug. Reglerne er forskellige for modulerne:
| Modul | Klimafaktor | Projektets egne oplysninger |
|---|---|---|
| A4 | Altid generiske data fra Boverkets klimadatabase (§ 5 i BFS 2021:7). EPD-værdier for A4 må ikke bruges. | Afstand, transportform og faktisk brændstofforbrug må bruges |
| A5 energi | Altid generiske data fra Boverkets klimadatabase (§ 6 i BFS 2021:7) | Målte mængder el, varme og brændstof |
| A5 byggespild | Generiske data eller specifikke, hvis den samme EPD er brugt til A1–A3 | Projektspecifikke spildfaktorer må bruges, hvis de kan verificeres |
Boverkets generiske værdier for byggevarer (A1–A3) er konservative, ca. 25 procent højere end en typisk værdi, for at belønne specifikke data. Værdierne for transport og brændstof er derimod ikke sat konservativt. Databasen findes også som API i Excel-, JSON- og XML-format.
Tommelfingerregel: jo flere projektspecifikke mængder, afstande og brændstofdata I har, desto bedre afspejler resultatet de faktiske valg af leverandør, rute, køretøj og drivmiddel.
Datakilder
| Kilde | Giver | Bruges til |
|---|---|---|
| Følgesedler, gerne digitale efter BEAst | Hvad der er leveret, mængde, afsender, leveringssted, for maskin- og transporttjenester ofte drivmiddel og forbrug | A4, A5 energi, bilag for leverede byggevarer |
| Leveringsbookinger | Leverandør, tidspunkt, køretøjstype, aflæsningssted, afstand fra leverandørens adresse | A4, opfølgning på samlæsning og tomkørsel |
| Køretøjer og drivmidler fra vognmand og maskinentreprenør | Køretøjstype, drivmiddel (fx diesel eller HVO100), forbrug i liter | A4 (faktisk brændstofforbrug), A5 energi |
| Fakturaer for el, fjernvarme, F-gas og diesel | Målte mængder kWh og liter | A5 energi |
| Affaldsentreprenør, vejesedler | Mængder og fraktioner, antal tømninger | Egen klimarapportering og opfølgning på spild |
| Mængdeopgørelse og indkøb | Indkøbt mængde pr. byggevare | A1–A3, A5 byggespild |
Boverket skriver udtrykkeligt, at A5 energi skal bygge på målte værdier via fakturaer eller følgesedler med oplysninger fra leverandører og underentreprenører. Læs mere om formatet i guiden om digitale følgesedler.
EKSEMPEL: Boverkets regneeksempel for A5 energi
EKSEMPEL – Boverkets eget regneeksempel fra siden "Indata om energianvändning" (inddata om energiforbrug) med klimadata fra 2020. Brug altid værdier fra den aktuelle version af Boverkets klimadatabase.
| Energipost | Mængde | Klimadata | kg CO2e |
|---|---|---|---|
| Diesel, reduktionspligt, entreprenørmaskiner | 1.160 l × 35,3 MJ/l = 40.948 MJ | 0,0757 kg CO2e/MJ | 3.100 |
| Fyringsolie 1, udtørring | 502 l × 36,0 MJ/l = 18.072 MJ | 0,08 kg CO2e/MJ | 1.446 |
| Fjernvarme, skurvogne | 34.025 kWh | 0,056 kg CO2e/kWh | 1.905 |
| El, byggeplads | 28.032 kWh | 0,037 kg CO2e/kWh | 1.037 |
| I alt | 7.489 |
Princippet er det samme for A4: ton × km × MJ pr. tonkilometer × kg CO2e pr. MJ eller faktisk brændstofforbrug × klimadata. Se guiden om klimadeklaration A4 for trin og eksempler.
Dokumentation til klimadeklaration og ESG
Klimadeklarationen
- Bygherren skal gemme dokumentation, der verificerer oplysningerne, i fem år fra indsendelsen (§ 12 i den svenske bekendtgørelse 2021:789).
- Dokumentationen består af beregningsgrundlag (beregning pr. modul, dækningsgrad og antagelser) og bilag (verifikat).
- Boverket kræver bilag for byggevarer svarende til mindst 50 procent af byggevarernes klimapåvirkning (A1–A3 og A5 byggespild). En digital sammenstilling af leveringer kan være bilag. En BIM-model eller et omkostningsoverslag kan ikke.
- Dokumentationen bør samles pr. bygning med kobling til matrikelbetegnelse og adresse. I projekter med flere bygninger fordeles energi og transporter mellem bygningerne.
- Gem kopier af de anvendte EPD'er, da de kan blive ugyldige i femårsperioden.
ESG og klimarapportering
Mange virksomheder rapporterer udledninger efter GHG Protocol. Her havner indkøbte transporter og affald i scope 3 (henholdsvis kategori 4 og 5), mens brændstof i egne maskiner er scope 1, og købt el og varme er scope 2. De samme rådata kan derfor bruges både til klimadeklarationen og til virksomhedens eller bygherrens bæredygtighedsrapportering, så længe det fremgår, hvilken metode og hvilke emissionsfaktorer der er brugt.
Kommende regler
Boverket foreslog i maj 2026, at klimadeklarationen erstattes af krav om livscyklus-GWP fra 1. januar 2028 for nye bygninger over 1.000 m² og fra 1. januar 2030 for øvrige, med grænseværdier for A1–A5 fra 2030. Det er et forslag, ikke vedtagne regler. Datoer og niveauer kan ændres.
Praktiske rutiner
- Skriv datakravene ind i udbudsmateriale og kontrakter. Boverket anbefaler selv, at krav om oplysninger om el, varme og brændstof står i både udbudsmateriale og kontrakter.
- Udpeg en ejer. Én person pr. projekt har ansvaret for, at data kommer ind og bliver afstemt.
- Indfang data ved bookingen. Leverandør, adresse, køretøj og drivmiddel er nemmest at registrere, når leveringen bookes.
- Kontrollér ved modtagelsen. Afstem følgesedlen mod booking og ordre, og dokumentér afvigelser med det samme.
- Markér, hvad der hører til hvilket modul. Byggevarer i råhus og klimaskærm (A4) adskiller sig fra skurvogne, maskiner og forbrugsmaterialer.
- Afstem månedligt. Indsaml energifakturaer og brændstofoplysninger fra underentreprenører løbende, ikke ved nedrigningen.
- Brug den aktuelle klimadatabase, og notér, hvilken version der er brugt.
- Arkivér pr. bygning i fem år.
Sådan hjælper LogiPlan
LogiPlan er et system til byggelogistik. I LogiPlan Site bookes leveringer i en fælles leveringskalender med porte, aflæsningszoner og ressourcer. Til klimadeklarationen indsamler LogiPlan data fra leveringsbookingerne og beregner klimapåvirkningen efter del A4 med søgbare leverandøradresser og automatisk afstandsberegning og med referencedata fra myndigheder. Statistikken viser CO2 og CO2e for projekter, der har aktiveret registrering af udledninger ved leveringsbookingen. Modtagekontroller og afvigelser dokumenteres med smartphone, og affaldsbookinger kan håndteres i samme system med integrationer til affaldsleverandører for bestilling af containere og tømninger.
Bygherren har stadig ansvaret for klimadeklarationen. Data til A5 energi, som el- og brændstoffakturaer, skal indsamles fra de enkelte leverandører og underentreprenører.
Vil du se, hvordan det fungerer i dit projekt? Book en demo eller skriv til info@logiplan.se.
Ofte stillede spørgsmål om CO2-data i byggelogistikken
Hvilke CO2-data skal bruges til klimadeklarationen?
Data om byggevarernes mængde (A1–A3 og A5 byggespild), transporten af dem til byggepladsen (A4) og al el, varme og alle brændsler på byggepladsen (A5 energi).
Hvad indgår i A5 energi?
El, varme og brændsler til køretøjer, entreprenørmaskiner, værktøj, skurvogne, udtørring og lignende på byggepladsen. Energi til jordarbejde og nedrigning indgår ikke.
Indgår affaldstransporter i klimadeklarationen?
Nej. Bortskaffelse og håndtering af byggespild og andet affald indgår ikke. Affaldsdata kan alligevel være nødvendige til virksomhedens egen klimarapportering.
Hvad er forskellen på generiske og specifikke data?
Generiske data er standardværdier fra Boverkets klimadatabase. Specifikke data gælder et bestemt produkt eller et bestemt projekt. For A4 og A5 energi skal klimafaktoren altid være generisk, men mængder, afstande og brændstofforbrug må være projektets egne.
Kan følgesedler bruges som dokumentation?
Ja. Boverket nævner fakturaer og følgesedler som kilde til A5 energi og godtager en digital sammenstilling af leveringer som bilag (verifikat) for leverede byggevarer.
Hvor længe skal CO2-dokumentationen gemmes?
Dokumentationen til klimadeklarationen skal gemmes i fem år fra indsendelsen af deklarationen.
Kan de samme data bruges til ESG-rapportering?
Ofte ja. Rådata om transport, brændstof og energi kan også bruges i klimarapportering efter GHG Protocol, men metode og emissionsfaktorer kan være forskellige og skal oplyses.
Hvem skal indsamle dataene?
Bygherren har ansvaret for klimadeklarationen, men oplysningerne kommer fra entreprenører, leverandører og underentreprenører. Derfor bør kravene stå i udbudsmateriale og kontrakter.
Tjekliste
- Skriv krav om transport-, energi- og brændstofdata ind i udbudsmateriale og kontrakter.
- Udpeg en dataansvarlig pr. projekt.
- Registrér leverandøradresse, køretøj og drivmiddel ved hver leveringsbooking.
- Bed om digitale følgesedler med drivmiddel og forbrug for maskin- og transporttjenester.
- Indsaml el-, fjernvarme- og brændstoffakturaer løbende.
- Markér, hvilke leveringer der hører til A4, og hvilke der ikke gør.
- Hent klimafaktorer fra den aktuelle version af Boverkets klimadatabase, og notér versionen.
- Sørg for bilag for mindst 50 procent af byggevarernes klimapåvirkning.
- Fordel data pr. bygning, og gem dokumentationen i fem år.
Kilder
Alle kilder undtagen GHG Protocol er på svensk.
- Boverket, Indata för transport: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/underlag/indata-transport/
- Boverket, Indata om energianvändning: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/underlag/indata-om-energi/
- Boverket, Indata för byggspill: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/underlag/indata-byggspill/
- Boverket, Klimatdata till beräkningen: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/underlag/klimatdata-till-berakningen/
- Boverket, Om Boverkets klimatdatabas: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/klimatdatabas/om-klimatdatabas/
- Boverket, Spara underlag: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/spara-underlag/
- Boverket, Klimatdeklarationens omfattning: https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/gor-sa-har/omfattning/
- Boverkets föreskrifter (BFS 2021:7) om klimatdeklaration för byggnader: https://rinfo.boverket.se/BFS2021-7/pdf/BFS2021-7.pdf
- Boverket, Regler om livscykel-GWP och gränsvärden för byggnaders klimatpåverkan (20 maj 2026): https://www.boverket.se/sv/klimatdeklaration/om-klimatdeklaration/nyheter/regler-om-livscykel-gwp-och-gransvarden-for-byggnaders--klimatpaverkan/
- Trafikverket, Digital miljörapportering: https://bransch.trafikverket.se/for-dig-i-branschen/miljo---for-dig-i-branschen/minskad-klimatpaverkan/klimat-i-infrastrukturprojekt/digital-miljorapportering/
- BEAst, Avtalsguide: https://beast.se/avtalsguide/
- GHG Protocol, Corporate Value Chain (Scope 3) Standard: https://ghgprotocol.org/standards/scope-3-standard